torsdag den 6. oktober 2011

Valuta Beregner til Shopping Online

Et lille fif til jer som ikke allerede kender det! Ofte når jeg handler på udenlandske sider, som jeg typisk gør, da det er billigere, så kan det godt være lidt kompliceret med priserne. Det kan være lidt af en jungle at skulle omregne alle priserne til danske og sidde på en side med en valutaberegner og scrolle rundt i menuerne.

Men på Google kan man i søgefeltet blot skrive prisen og efterfølgende valutaenheden og trykke enter/søg, og så omregner Google for dig til danske kroner (kræver at du er på den danske google, tror jeg, altså google.dk). Jeg synes det gør det en del lettere at shoppe på de udenlandske sider, da det er meget tilgængeligt.

Kommer lige med et eksempel, hvis forklaringen ovenfor kun skabte forvirring :)
Hvis du vil vide hvor meget £24 er i danske kroner så skriver du i søgefeltet "24 gbp" og trykker enter/søg. Hvor GBP står for Great British Pound, men ved i sikkert godt. Eller hvis du vil vide hvor meget $24 er, så skriver du "24 usd". Hvis du er på google.com kan det godt være det ikke virker bare at skrive fx "24 usd", men du er nødsaget til at skrive "24 usd in dkk", hvor DKK står for Danske Kroner. På den måde kan du også omregne fra fx amerikanske dollar til engelske pund ved at skrive fx "24 usd in gbp". Håber det giver mening og kan også være det slet ikke var noget nyt for jer :)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar