Liz Earle Cleanse & Polish Hot Cloth Cleanser -100 ml.
Har lige bestilt denne cleanser i dag, da jeg havde lyst til at prøve noget nyt. Har læst rigtig godt om den på nettet og skulle være en cleanser som folk vender tilbage til gang på gang. Liz Earle laver som de skriver på deres hjemmeside kun en cleanser, fordi de mener formularen er den ultimative uanset hudtype. Glæder mig til at prøve den, jeg har normal/kombineret hud. Jeg søgte mange steder for at finde det billigste sted, kom frem til man måske kan være heldig på ebay.com, men at det umiddelbart bedst kan betale sig at købe den på Liz Earles egen hjemmeside så det var hvad jeg gjorde. Har betalt £13,17 for 100 ml. cleanser, £3,75 for 2 stk. Pure Muslin Cloths (nogle klude der er beregnet til at bruge med cleanseren og som skulle have en exfolierende effekt), det var lidt uklart for mig om de fulgte med cleanseren eller ej og £4,95 for fragt - ialt £22,44 det svarer til ca. 192 Dkr.
Giver et review senere, når jeg har fået afprøvet den.
Elizabeth Arden Intervene 3-IN-1 Daily Cleanser, Exfoliator, Primer - 150 ml.
Er igang med min tredje tube af denne cleanser. Synes den er rigtig god, den virker ikke udtørrende, heller ikke da jeg havde tør hud, den renser min hud rigtig fint for urenheder, dødehudceller/tørhud, snavs og makeup. Men det bedste af det hele ved den er at den er så tilgængelig, den er virkelig let at bruge idet den indeholder tre produkter i et, så ens rutine bliver meget overkommelig. Bruger den både morgen og aften og vender helt sikkert tilbage til denne igen. Den koster 220 kr. i matas tror jeg, men jeg plejer at købe den på Strawberrynet til den nette sum af 152 kr. Kan helt sikkert anbefales.
Jurlique Replenishing Foaming Cleanser til tør hud - 200 ml.
Brugte denne cleanser i en periode, den gang jeg havde tør hud, men var desværre ikke særlig tilfreds. Er så ked af at skulle sige dette om endnu et Jurliques produkter, da jeg virkelig gerne vil kunne lide dem og det er nu heller ikke alle deres produkter jeg ikke kan lide, men det vil jeg komme tilbage til i andet blog indlæg. Jeg synes ikke rigtig den gjorde noget for hverken min tørre hud eller urenheder. Den koster 315 kr.
Elemis Tri-Enzyme Resurfacing Facial Wash - 200 ml.
Til slut en cleanser jeg godt kunne tænke mig at prøve som jeg har hørt godt om, men der går nok lidt tid før jeg kommer til det, eftersom jeg jo har et par andre cleanser jeg skal have skrubbet mig igennem først. Så hvis du er på udkig efter en ny cleanser, kunne denne jo være et forsøg værd. Den koster ca. 236 kr hos Lookfantastic.com




Ingen kommentarer:
Send en kommentar